PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

5 års jubilæum for Henrik

5 års jubilæum for Henrik

Fredag d. 6. januar kunne vi fejre Henrik, vores reparatør på Konceptline, og hans 5 års jubilæum i Kongsvang. Dette blev gjort med fælles morgenmad i kantinen på Klamsagervej, hvor kollegaer var mødt op for at ønske tillykke.

En blæksprutte med fantastisk hukommelse

I sommeren 2011 startede Christina og Jørgen Konceptline - og her skulle de bruge en reparatør. Helst én, der kunne holde styr 'og kende til' alle vores maskiner. Altså kort sagt en, der kunne fungere som en blæksprutte. Her fik vi fornøjelsen af Henrik, som oprindeligt er uddannet elektriker. Om Henrik fortalte Jørgen i sin tale til ham, at det er dejligt med en reparatør, der har stor tålmodighed og besidder en virkelig god hukommelse. Henrik ved præcis hvilke maskiner, der står hvor. Derudover roste Jørgen også for Henriks evne til at undervise på vores praktiske uddannelsesmoduler, hvor Kongsvangs medarbejdere blandt andet undervises i forskellige rengøringsmaskiner, samt hans suverænt gode evne til at finde gode og holdbare løsninger på det, vi skal have ordnet rundt omkring.

Det rigtig gode - og til tider også drillende - samarbejde mellem Henrik og Frank på Konceptline blev også fremhævet, samt at "Henrik jo allerbedst kan lide de reparationer, som skyldes en fejl 40". Resten af morgenen bød på kage og kaffe og skønsang i form af en lille sang skrevet helt specielt til Henrik.

Endnu en gang stort tillykke med de 5 års hos Konceptline – vi sætter stor pris på det værdifulde arbejde du hver dag udfører.

IMG 0229

IMG 0224

IMG 0233

IMG 0240

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden