PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

Uddannelse i brand og førstehjælp

Livsreddende undervisning

15. december 2014

I løbet af efteråret har Kongsvangs administrationspersonale, arbejdsledere og tilsynsassistenter tilbragt i alt 10 timer i selskab med undervisere fra Aarhus Brandvæsen. Her har de tilegnet sig grundlæggende færdigheder indenfor brandslukning og livsreddende førstehjælp.

Fokus på udvikling

Hos Kongsvang har vi altid fokus på udvikling og på at tilegne os ny viden. Derfor valgte vi i løbet af efteråret at uddanne vores mellemledere og administrationspersonale i at forhindre brande og hjælpe, hvis der skulle opstå nødsituationer.

Investering i medarbejderne

”Det var et stort ønske fra vores personale at få disse kurser og certificeringen, som også gør dem i stand til at viderebringe noget af denne viden bredere ud i virksomheden. Vi ser det derfor som en investering i vores medarbejdere og deres sikkerhed i dagligdagen,” forklarer HR chef Martha Rygaard Sørensen.

Værdifulde timer

For medarbejderne har kurset også haft en stor værdi – ikke bare arbejdsmæssigt,  men også privat.

”Det er jo virkelig noget, som giver mening hele vejen rundt – det er små enkle værktøjer, som i sidste ende kan gøre dig i stand til at redde liv”, fortalte kontorelev Stinna Bechmann efter kursets afsluttende modul.

Tilsynsassistent Steff Skafte supplerede: ”Ja, og så er det jo også fedt at lære nye ting og få nogle inputs, som adskiller sig fra resten af arbejdsopgaverne – det har været vildt sjovt!”.

Brand3Brand21hjælp21hjælp4Brand1Brand41hjælp11hjælp3

 

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden