PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

Dansk med bevis på!

Klar til næste omgang danskuddannelse

I Kongsvang tales der som bekendt mange forskellige sprog. Vores forskellighed er vores styrke, men for den enkelte medarbejder kan kommunikation godt være en daglig udfordring. Særligt for dem med ledelsesansvar, som hver dag skal forstå og gøre sig forståelig over for en lang række forskellige mennesker. Det er baggrunden for at vi tilbyder praksisnær danskundervisning til vores ledelsesfunktioner, der har dansk som andetsprog. 

En flot indsats fra alle 

Kursisterne bliver selvfølgelig certificerede, hvilket betyder at de af og til skal gå til eksamen for at bestå deres sprog-trin. I august var alle medarbejderne på vores danskhold således til eksamen på forskellige niveauer. Og endnu en gang bestod de alle sammen med bravur! Vi har pt en dumpeprocent på lige præcis 0%, hvilket gør os uendeligt stolte af vores dygtige medarbejdere.  

Beviselig udvikling 

Den 15. august var alle dukket op på kontoret til fejring og overrækkelse af eksamensbeviser samt efterfølgende opstartsmøde for de nye hold. Underviser Karin fra FO Aarhus delte personlige diplomer ud til en stolt og glad flok medarbejdere, hvorefter der blev gået til den med dansk kagemand, kaffe og forventningsafstemning for den kommende undervisning. 

Forventningsafstemning og forberedelse 

Vi snakkede om hvad det egentlig vil sige at gå til dansk i Kongsvang. At baggrunden for dette tilbud handler om at styrke deres kommunikative muligheder, fordi vi ved, at det gør deres arbejde lettere. Og i sidste ende bliver de bedre rustede til at sikre det ’værdifulde samarbejde’, som Kongsvang sigter mod i alle kunde- og medarbejderrelationer. 

Nu har vi startet vores tre ugentlige hold op igen, og Karin er fortsat underviser. Vi kører samtidig en forsøgsordning, hvor dygtige servicemedarbejdere med potentiale får tilbud om at deltage i undervisningen. Hvert hold undervises 10-14.30 én gang om ugen frem til jul. 

Tillykke til deltagerne på danskholdene med jeres eksamensbeviser! Det er fedt, at I har mod på at dygtiggøre jer i det til tider svære, danske sprog. Vi elsker at opleve, hvordan jeres dedikerede indsats betaler sig.

IMG 0115

IMG 0118

IMG 0117

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden