PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

På rutsjebanetur i Djurs Sommerland

På rutsjebanetur i Djurs Sommerland

27. august 2014

Lørdag den 23. august gik turen til Djurs Sommerland for vores personale. Kvalitetstjek, områdefordelinger og udbudsmaterialer var gået på weekend til fordel for rutsjebaneturer, Djurs Dollars og Wild West Buffet

Hverdagens helte indtog sommerlandet

Det var med sol på øjenlågen, sommerfugle i maven og 50 Djurs Dollar på lommen, at hverdagens helte indtog Djurs Sommerland. Opdelt i små grupper, efter forlystelsestemperament, efter de sødeste børn, eller hvor man netop i ly af andres børn, kunne være taskeholder og undgå splittede nerveender og nærdødsoplevelser i rutsjebanerne, gik turen rundt i sommerlandet.

For de fartglade var Piraten et must. Pia Brøchner fra bogholderiet var en af de modige:

”Piraten var superskæg, men også ret vild for man letter ligefrem, når den skyder en af sted,” griner hun.

Skæg for hele familien

At kroppen rasler rundt i sædet, skyldes måske de 90 km/t rutsjebanen suser af sted med. En fart, der gør rutsjebanen til Danmarks hurtigste.  Det var Pias fire børn, Isabella på 12, Josefine på 10 og William og Frederikke på 8 år, der havde lokket hende op i rutsjebanen:

”Det var superfint, at familien var inviteret med, børnene synes jo, at det var hyleskægt med en tur i Djurs Sommerland.  Og så fik de lov til at bruge deres Djurs Dollars på sommerlandets største is med fire kugler og guf - så var de mætte,” siger Pia.

Vild buffet

For de, der ikke havde nået at mætte sig i is, blev dagen afrundet med en sen frokost i Wild West Buffeten. Her kunne de, der stadig havde appetit eller måske netop havde fået det efter rutsjeturene, gå om bord i alt, hvad ens tomme mave kunne begære af saftig steg, salat, flødekartofler og øl og sodavand.  

Og mens solens stråler blev korte, og skyerne rottede sig sammen, tjekkede hverdagens helte ud af Djurs Sommerland med fyldte maver, nogen med adrenalin i blodet og alle med smil på læben.

 

IMG_0617IMG_0579IMG_0582IMG_0658IMG_0580IMG_0587IMG_0656IMG_0657

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden