PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

Succes på Horsens Statsskole

Driftsaspirant skaber værdifuldt samarbejde

30. oktober 2014

Driftsaspirant Ciprian Mailat har gennem de seneste måneder arbejdet på at forbedre kvaliteten af rengøringen på Horsens Statsskole – og det med stor succes!

Som en af sine opgaver i den sidste del af uddannelsen til arbejdsleder har driftsaspirant Ciprian Mailat siden maj fungeret som miniarbejdsleder bl.a. på Horsens Statsskole.

”Da jeg overtog kunden, var der store problemer med kvaliteten af rengøringen – det var simpelthen ikke godt nok.  Eleverne var rigtig dårlige til at rydde op efter sig selv og f.eks. tage deres snavsede service med sig igen ned i kantinen. Så hver dag stod mine serviceassistenter overfor det problem, at når de først var færdige med at rydde op, så var der ikke ordentlig tid til at gøre rent også. Det var et stort problem,” fortæller Ciprian.

Indledte dialog

Ciprian indledte derfor en dialog med sin kontaktperson på Horsens Statsskole.

”Jeg kunne jo sagtens forstå, hvad han mente – og det går jo ud over alle, når serviceassistenterne ikke har den tid, de skal bruge. De vil jo også gerne hjem til deres familier og holde fri,” forklarer Steen Pedersen, pedel på Horsens Statsskole.

Klasseprojekter for at hjælpe serviceassistenterne

Det resulterede i, at skolen inden sommerferien satte alle klasser at bruge to uger på at komme på ideer, som kunne hjælpe Kongsvangs servicemedarbejdere. Efter sommerferien havde man taget et af klasseprojekterne til sig, hvilket bl.a. betyder, at alle klasser nu har et stamlokale, og det derfor er lærerne, der bevæger sig rundt mellem lokalerne i stedet for eleverne. Derved er hver klasse ansvarlig for deres lokale.

Røde, gule og grønne smileys til eleverne

”Så nu skal vi i gang med at give hver klasse en smiley efter, hvor gode de er til at rydde op efter sig selv – og den ære har serviceassistenterne fået. Så de kan give en rød smiley til klasser, hvor der er beskidt service og affald over det hele, og hvor stolene ikke er sat op – og grønne smileys til de klasser, hvor alt er i orden,” forklarer Steen.

Efter nytår kårer Horsens Statsskole den første vinder af konkurrencen om at få flest grønne smileys – og præmien er en dags fuld forplejning på skolens regning.

Små beskeder på tavlen

Ciprian Mailat håber, at initiativet gør tingene endnu bedre for hans medarbejdere på Horsens Statsskole:

”Ja, jeg håber meget, det bliver endnu bedre – men allerede nu er det meget bedre, end da jeg startede. Jeg har skrevet små beskeder på tavlen til de klasser, hvor der har været ryddet op og sagt tak – og næste dag havde eleverne skrevet beskeder tilbage. Det er hyggeligt – og jeg tror, de er blevet opmærksomme på, at de også har en ansvar for, at skolen er et rart sted at komme hver dag.”, siger han.

En nemmere hverdag

For Steen har samarbejdet med Ciprian betydet en nemmere hverdag:

”Jamen, han skal have hele æren! Han tager action med det samme, jeg har den mindste klage – og vi har endnu ikke oplevet det samme problem flere gange i træk, fordi Ciprian holder fokus og sørger for, at tingene er i orden. Så vi er meget tilfredse,” konkluderer Steen.

Ciprian Mailat bliver færdig med sin uddannelse til arbejdsleder til december og bliver derefter ansat som arbejdsleder i Kongsvang Rengøringsservice.

IMG_1187IMG_1185

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden