PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

Farvel til en kær kollega

Farvel til en kær kollega

30. april 2015

Arbejdsleder Lillian Holst Thomsen gik pr. 1/5 på pension efter en årrække som mellemleder i Kongsvang Rengøringsservice.

”Du er om nogen indbegrebet af Kongsvang DNA”, lød det bl.a. i direktør Christina Nyhus’ afskedstale til arbejdsleder Lillian Holst Thomsen.

Lillian har været i Kongsvangs team gennem en årrække og har i den periode været med til at sætte standarden for, hvordan vi i Kongsvang passioneret leder vores medarbejdere og skaber værdifulde samarbejder med vores kunder.

Stor inspiration

Lillians empatiske lederstil har været til stor inspiration for hendes yngre kollegaer, som hun giver stafetten videre til.

”Du er et oprigtigt menneske, som leder dine medarbejdere med oprigtig interesse for dem og de udfordringer, de står overfor. Som for nylig, hvor én af dine assistenter pludselig manglede et sted at bo – så smider du dig selv og manden ud af soveværelset derhjemme og giver din medarbejder husly. Fordi du tager dig af dine medarbejdere, dine kunder og dine kollegaer. Det er virkelig en fantastisk menneskelig egenskab at have.” fortæller Christina videre i sin tale til Lillian.

Tak til gode kolleger

Lillian selv havde også et par ord med på vejen:

”Jeg har nydt af være en del af Kongsvang – og have så fantastiske kollegaer omkring mig. Jeg ville ønske, jeg kunne blive ved mange år endnu – men jeg ved også, at jeg overlader mine medarbejdere og kunder i trygge og meget kompetente hænder.”, sagde Lillian i sin tale til kollegaerne.

Thumb _IMG_2239_1024Thumb _IMG_1192_1024Thumb _IMG_1195_1024

 

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden