PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

Hyggeligt samvær til 5-års jubilæum

Hyggeligt samvær til 5-års jubilæum

Onsdag den 1. marts havde vi fornøjelsen af at fejre 5-års jubilaren Anamaria Dragos. Fejringen foregik efter eget ønske i Kongsvangs lokaler i Åbyhøj, hvor Anamaria blev lykønsket af familie, venner og ikke mindst kolleger. Som tak for 5-års tro og god tjeneste som servicemedarbejder modtog Anamaria blomster og en gave, hvorefter der blev serveret svensk pølseret og god chokoladekage i lange baner.

Begejstringen ville ingen ende tage, da det senere viste sig at være en ganske særlig dag i Rumænien. Flere af de fremmødte med rumænsk baggrund mindede os om, at det var Kvindens Dag eller dagen, der markerede starten på forår og lysere tider. Der var således flere grunde til at fejre, og mærkedagen fik en af de mandlige gæster til at uddele langstilkede røde roser til kvinderne repræsenteret ved jubilæet. Jubilæet gav på den måde anledning til at mødes på tværs af kulturer og blive klogere på hinanden – i et sprødt mix af svensk pølseret, danske- og rumænske traditioner.

Stemningen var høj og akustikken præget af, at mange af de inviterede havde taget deres småbørn med, ligesom Anamaria just er tilbagevendt fra barsel og selv havde sin lille dreng på armen. Til hverdag gør Anamaria rent sammen med sin mand hos en af vores kunder i Aarhus, hvor hun ofte har modtaget ros for sin sirlighed, måde at repræsentere sig selv og Kongsvang. Også blandt kolleger er Anamaria en kær og respekteret medarbejder, der er kendt for sit altid smilende og positive væsen.

Endnu engang stort tillykke, Anamaria - og vi ser frem til flere gode år!

Billede 1

 

Billede 2

Billede 3

Billede 4

Billede 5

Billede 6 1

Billede 7

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden