PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

5 års jubilæum for Mariana

En jubilar vi er stolte af

Torsdag den 7. september var der særligt god stemning i Åbyhøj. Der var nemlig endnu en gang anledning til fejring, da en af vores servicemedarbejdere i Region Øst kunne kalde sig 5-års jubilar. 

Mariana har altså arbejdet under Kongsvangs vinger i 5 år. Hos nogle kunder har hun været med helt fra start, andre er kommet til siden. Fælles for dem alle er at de roser hende til skyerne, når vi kommer ud på rengøringskontrol. 

Mariana har styr på vores metoder og et skarpt blik for kvalitet – hvorfor hun også bliver flittigt brugt som instruktør på nye opstarter i området. Også her sætter vi stor pris på hendes fleksibilitet og positive tilgang. 

I dagens anledning var Marianas to serviceledere, Margaret og Bart, mødt op for at ønske hende tillykke og vise deres taknemmelighed for den loyale medarbejder. 

Serviceleder Margaret siger følgende om jubilaren: 

”Mariana er virkelig en positiv person. Altid smilende, tager sit job meget seriøst og er altid klar til at hjælpe andre. Hun siger aldrig nej, hvis vi har brug for hendes hjælp. Jeg er så glad for at jeg har Mariana i mit team. Det er Bart også.” 

Kongsvang siger tusind tak for din imponerende indsats. Vi ser frem til mange flere år sammen!

IMG 0157

IMG 0159

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden