PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

Kampagne med Kongsvang DNA

Hos os tales der 100 forskellige sprog. Og ét fælles.

Sådan lyder det i en trykt annonce for Kongsvang Rengøringsservice, som du måske har spottet i din avis hen over sommeren. Vi kører nemlig netop nu en annoncekampagne, der retter fokus mod vores medarbejdere og mod styrken i mangfoldighed. Vidste du at vi udelukkende bruger vores egne medarbejdere i Kongsvangs markedsføringsmateriale? 

Vores 1000 medarbejdere kommer fra hele verden.

De er måske ikke de bedste til dansk – men de arbejder seriøst for sagen.

Fuldstændig som de gør med rengøringen.  

Annonceteksten her handler om sprog og om forskelligheder. Men mellem linjerne handler det om respekt for vores medarbejdere. De er ganske enkelt vores vigtigste aktiv, og derfor er det dem, vi sælger os selv på. Vi falder på halen over medarbejderne i Kongsvang. De knokler hårdt hver eneste dag. Knokler for at gøre en reel forskel hos en kunde. Knokler for at lære et sprog, der ofte ikke giver mening. Knokler for at give sig selv og deres familier de bedste muligheder for et godt liv. De fortjener en god arbejdsdag hver dag, og det forsøger vi at give dem.

Derfor vil vi gerne slå et ordentligt piñata-slag for mangfoldighed. Vi er en stor virksomhed, vores medarbejdere er spredt ud over hele Jylland og Fyn, og Gabriela fra Rio de Janeiro skal arbejde tæt sammen med Hanne fra Horsens og Andrei fra Bukarest. Forskelligheder kan være frustrerende. Men for enhver virksomhed er mangfoldighed i sidste ende en berigelse. Det er det i øvrigt også for et land som Danmark.

Når vi er forskellige, kommer vi med forskellige former for viden. Sammen skaber vi bedre løsninger, fordi vi forstår problemerne forskelligt. Det er bevist. Og sådan er vores holdning til medarbejdere og til rekruttering i Kongsvang. Vi går efter den bedste kandidat. Efter vores mening handler det ikke om nationalitet eller baggrund – det handler derimod om at finde den mest motiverede person med størst potentiale for udvikling.

Vi er ude med helsidesannoncer i en række danske aviser. Med målet om at afspejle Kongsvangs værdier om åbenhed og ærlighed, viser billederne vores rigtige medarbejdere på rigtigt arbejde. Er du stødt på dem i din avis?

IMG 0687

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden