PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

Kongsvang på hjul

Kongsvang sponsor på bycykler

20. april 2015

Kongsvang har i år valgt at deltage som sponsor på bycyklerne i Aarhus. Aarhus Kommune skød bycykelåret i gang med et stort event på Store Torv i Aarhus – og Kongsvang var selvfølgelig med!

Cykelåret skudt igang i Aarhus

I højt solskin blev cykelåret skudt i gang i Aarhus lørdag d. 11. April med en cykelparade af bycykler rundt om Store Torv. Kongsvangs medarbejdere cyklede med på vores udgave af årets bycykler – og delte efterfølgende ud af kage, Kongsvang drikkeflasker og materiale omkring vores uddannelses- og karriereprogrammer.

Fokus på uddannelse og karriere

”Lige nu handler alt om uddannelse for os i Kongsvang”, udtaler direktør Christina Nyhus og uddyber:

”Vi ønsker at vores medarbejdere kan udvikle, dygtiggøre sig og ikke mindst se en karrierevej for sig selv i Kongsvang. Derfor valgte vi at have fokus på dette ved lørdagens event.”

Motion og bæredygtighed

At valget lige faldt på bycykler som en del af markedsføringsbudgettet er heller ikke tilfældig.

”Bycyklerne symboliserer flere ting, som vi i Kongsvang mener, er vigtigt. De er først og fremmest et symbol for Aarhus, og som Aarhus-virksomhed er det noget, vi værdsætter. Dernæst handler det om motion, miljørigtig kollektiv trafik og en mulighed for turister, studerende mv. at komme rundt i byen på en sund og bæredygtig måde.”, forklarer Christina Nyhus og tilføjer:

”Og når nu vores fokus er på uddannelse, glæder det os ekstra meget at se bycykler med vores logo ved mange af de århusianske uddannelsesinstitutioner.”

Bycyklerne med Kongsvangs logo vil være at se i det århusianske bybillede frem til d. 31. oktober 2015.

 

thumb_IMG_7358_1024Thumb _IMG_7363_1024Thumb _IMG_7365_1024

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden