PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

KongsvangBAR tager til DHL

God stil, god mad, god holdånd

Onsdag den 16. august var der lagt i kakkelovnen til sved på panden og en ordentlig gang Kongsvang-hygge. Vejret var på forunderlig vis med os, og pulsen såvel som humøret var højt, da de blå trøjer indtog Mindeparken.

KongsvangBAR er navnet på en række uformelle og sociale personale-arrangementer, som ledelsen står bag flere gange om året. Traditionen tro foregår en af årets udflugter i Mindeparken til DHL-stafet, og det er altid en fantastisk anledning til både at få rørt kroppen og være sammen med kolleger fra nær og fjern. Denne solskins-onsdag i august kom nogle for at sprinte, nogle for at powerwalke, nogle for at lunte, andre mest for at snakke – der var plads til alle på Kongsvangs løbehold eller gåhold.

Vores løbere klarede sig supergodt, og der blev heppet fra sidelinjen ved både start og slut. De gående kunne opleve en naturskøn rute langs vand og gennem skov og gå i det tempo, der passede bedst. Uanset indsatsen var der hygge og lækker mad fra Slagterriget i Kongsvang-lejren bagefter. Nærende salater og mørt kød fra grillen blev indtaget sammen med en enkelt sejrs-øl eller sodavand i Kongsvangs festtelt. Og mens mørket langsomt faldt på, fortsatte vi med at snakke, grine og fortælle røverhistorier, indtil vi til sidst måtte kapitulere og drage hjemad.

DHL kvitterede med et imponerende fyrværkerishow, der satte et flot punktum for en skøn eftermiddag og aften i kollegers selskab. Ledelsen kvitterede med en gave til hver af de fremmødte som tak for god holdånd og - ikke mindst – god Kongsvang-ånd.

Tak til alle deltagerne i DHL – vi glæder os allerede til næste år!

Holdbilleder Samlet

IMG 0722

IMG 0728

IMG 0730

IMG 0693

 

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden