PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

Kongsvangs kontaktperson hos SKAT i Højbjerg går på pension

Tak for det gode samarbejde

24. november 2016

I Kongsvang betyder det værdifulde samarbejde meget for os - og vi gør hver dag alt, hvad vi kan for, at yde vores del til at det fungerer – om det er til vores kunder, mellem kollegaer eller medarbejdere . Derfor er det også vigtigt for os at vise, hvor højt vi værdsætte de gode samarbejdsrelationer.

Af samme grund var vores serviceleder Margaret, taget på besøg med en buket blomster ved SKAT i Højbjerg den 24. november, for at takke kontaktperson, Kaj Larsen, for et godt og konstruktivt samarbejde de sidste par år, da han dagen efter skulle gå på pension.

Kaj har været ved Skat i over 50 år, været kontaktperson for rengøringen i 20 år og har samarbejdet med Kongsvang i de sidste af dem. Så Kaj ved efterhånden et og andet om rengøring, ”men ja, det siger jeg bare ikke til min kone” kommenterer han med et glimt i øjet.

Løsningsorienteret samarbejde styrker den gode kommunikation

Kaj fortæller blandt andet, at kommunikationen ind imellem kan være noget af det sværeste, idet hovedparten af de ansatte servicemedarbejdere primært kommunikerer på engelsk frem for dansk. Derfor havde nogle af medarbejderne tidligere problemer med at læse de beskeder, der blev skrevet til dem fra kunden. Men det løste de dels ved at tage billeder af det skrevne og få hjælp til oversættelsen ved Margaret.

”Og ja, det er jo en sjov historie, for så er det jo netop fordi, at de er engagerede og vil vide hvad der står, så de kan rette op på det”, fortæller Kaj og tilføjer, at de har løst resten ved at indføre, ”at når der kommer nye servicemedarbejdere, så skal vi jo selvfølgelig have lavet et adgangskort, så de kan færdes i huset. Og så er det blevet en rigtig god ordning, synes jeg, at de kommer her ind forbi mig og henter det, for så har vi set hinanden og så er det nemmere for dem, at tale med mig efterfølgende, hvis jeg møder dem på gangen eller hvis de har nogle spørgsmål… om det så er på engelsk eller dansk. Når man lige har fået sat ansigt på hinanden, så er de ikke lige så generte”. Hertil tilføjer Margaret, ”Ja, Kaj er en stor hjælp for os, for assistenterne kan altid komme til ham, hvis de er i tvivl om noget”, hvortil Kaj nikke bekræftende.

Generelt har de løbende fundet nogle gode måder at kommunikere og samarbejde på, ”ja, så på den måde er det jo en skam, at jeg skal holde” griner Kaj, ”der har i hvert fald ikke været noget at sætte en finger på med Margarets og mit samarbejde - jeg synes det går rigtig godt”.

- Fra Kongsvang skal der ligeledes lyde et tak for det gode samarbejde, og god vind fremover til Kaj.

Fullsizeoutput Ec6

Fullsizeoutput Eca

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden