PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

Læring og udvikling i Kongsvang

Motivation skaber de bedste resultater

17. marts 2014

Fredag d. 7. marts stod der læring og udvikling på programmet i Kongsvang – og vi havde derfor inviteret foredragsholder og konsulent Søren Holmgren. Arrangementet blev efterfulgt af hygge, fælles spisning og vinsmagning.

Foråret 2014 kommer i den grad til at stå i uddannelsens tegn, idet vi i Kongsvang har startet 2. årgang af virksomhedens interne driftsaspirantuddannelse op samt påbegynder lederudvikling for alle virksomhedens mellemledere. Dette skulle naturligvis kickstartes på Kongsvangs manér.

Passionerede ledere

I Kongsvang ønsker vi at uddanne branchens dygtigste og mest passionerede ledere, der gennem enkelte og effektive ledelsesværktøjer formår at fremme læring og udvikling – og hvor medarbejderpleje og kundekontakt er afgørende elementer.  

Derfor var Søren et oplagt valg, da han gennem en styrkebaseret tilgang sætter fokus på, hvordan virksomheder kan skabe langsigtede resultater, booste motivationen og højne arbejdsglæden hos de ansatte gennem begejstring og et fokus på styrke frem for begrænsninger.

Stof til eftertanke

Vi vil gerne takke Søren for et spændende oplæg med masser af faglige inputs og stof til eftertanke. Hans dedikeret tilgang til ledelse – og generelt til livet selv har været til stor inspiration for alle, der deltog i arrangementet. 

 

Søren 3

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...