PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

Ordentlighed, temperament & Cool DNA

Ny kåring af Cool DNA!

27. maj 2015

Fredag d. 22. maj blev endnu en Cool DNA vinder kåret. Denne gang blev vinderen HR- og Udviklingskonsulent Helene Graabæk Gamsgaard.

”Vinderen denne gang har gjort sin karriere i Kongsvang og har udviklet sig meget i den tid, jeg har kendt vedkommende. Personen er en fantastisk ambassadør for Kongsvang – og brænder for sit arbejde, sine kollegaer og de værdier, som udgør Kongsvang DNA,” indledte direktør Christina Nyhus sin tale, inden det blev afsløret, at Helene var personen i centrum.

Naturlig talentudvikling

Helene har gennem sin tid i Kongsvang besiddet flere stillinger. Først som arbejdsleder, siden som lønassistent og nu som HR- og Udviklingskonsulent.

”Det har været naturligt at give dig nye udfordringer og se dig vokse hermed. Alle opgaver, man giver dig bliver udført med en stor portion ordentlighed, præcision og omhu – og man er derfor tryg ved at give dig ansvar,” uddybede Christina Nyhus.

Passion og temperament

Med stor passion for sit arbejde følger også tit temperament og gejst – også når tingene ikke lige flasker sig. Her viser Helenes store passion sig ofte – til mindre gavn for tastaturet, bord og deslige.

Derfor var Helenes gave ved kåringen en boksebold, som hun kan dele med sine kollegaer, når frustrationerne bobler over – eller når man blot trænger til et godt grin.

Udvidelse af kompetencer

Derudover fik Helene og HR-kollega Rikke Eriksen et gavekort til kursus i DISC-profilering – en teknik, som Kongsvang har benyttet sig af med stor succes gennem årene.

"Det er derfor naturligt at satse på at uddanne resten af HR-afdelingen i området – så det kan I glæde jer til!", afsluttede Christina Nyhus overrækkelsen.

Thumb _IMG_2382_1024Thumb _IMG_2384_1024Thumb _IMG_2399_1024Thumb _IMG_2401_1024

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden