PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

Praktisk undervisning i maskiner

Praksisnært og værdiskabende

Torsdag den 3. og 10. november, havde vi i Kongsvang Academy fornøjelsen af, at sætte rammerne for en omgang praktisk undervisning målrettet virksomhedens assisterende serviceledere og serviceledere. Undervisningen blev afholdt af den ene af Kongsvangs to indehavere Jørgen Hertz og Konceptlines servicemontør Henrik Haugaard. Der blev i dagens undervisning gennemgået og undervist i anvendelse, vedligeholdelse og fejlfinding i alle de forskellige typer og modeller af maskiner, man kan møde ude på pladserne. Det drejede sig bl.a. om forskellige støvsugere, gulvvaskemaskiner, vaskemaskiner og tørretumblere.

Vigtigt, at kende og kunne arbejde med de forskellige modeller

Henrik gjorde det klart, at det er vigtigt, at man kender til alle de forskellige modeller, sådan man ved, hvad der skal gøres, hvis en af modellerne pludselig går i stykker eller ikke virker som den skal. Denne type undervisning er en vigtig del af uddannelsesudbuddet i Kongsvang Academy, da maskinerne er centrale værktøjer i vores servicemedarbejderes daglige arbejde. At de virker som de skal, er dermed afgørende for, at vi i driften kan løse de daglige opgaver og levere den service, vores kunder forventer. Undervisningen i maskiner er et godt eksempel på hvorfor intern uddannelse er så højt prioriteret i Kongsvang. At vi kan tilbyde så praksisnær, relevant og vedkommende undervisning gør, at vi får maksimalt udbytte af undervisningstimerne, da det kan anvendes og skabe værdi direkte i praksis bagefter. Det er således værdiskabende både for medarbejderne i deres dagligdag og for virksomheden som helhed.

Engagement og hjælp til selvhjælp

Hele undervisningen igennem var der højt humør og plads til grin både fra undervisernes og medarbejdernes side, samtidig med at der også blev lytte interesseret og opmærksomt. Den praktiske viden fra undervisningen har givet mellemlederne hjælp til selvhjælp - via vigtig viden og forståelse for de maskiner, de og deres medarbejdere arbejder med til dagligt. De vil fremadrettet være bedre til at vedligeholde dem - og hvis noget går i stykker, vil de samtidig også være bedre rustet til selv at finde og rette fejl i samarbejde med Henrik, hvilket betyder, at vi hurtigere kan få maskinerne op og køre igen.

Dét er værdifuldt samarbejde og undervisning, når det er bedst og mest relevant.

Fullsizeoutput Ef8 Fullsizeoutput Ef9Fullsizeoutput Ef6

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden