PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

Nicholas blev sendt videre ud i verden

Slut på en lærerig tid i Kongsvang

I november 2016 tiltrådte jeg som studiemedhjælper i Kongsvang. Jeg kom direkte fra skolebænken på gymnasiet med faglige erfaringer, der i høj grad rettede sig mod at klare sig godt til mundtlige og skriftlige eksaminer. Derfor bød mit nye job på en masse nye udfordringer, da de små opgaver, der ligger i en virksomhed er en helt anden historie. Jeg fik lov til at løse mange forskellige opgaver i flere forskellige afdelinger. Det, tror jeg, har været en fordel for Kongsvang, da det har været med til at aflaste de steder, hvor der var behov for det. Men det har nu også været en fordel for mig, da det har givet mig erfaring inden for en række forskellige områder. Og selvom jeg må skuffe mine forældre og fremtidige ”roommates” med, at jeg ikke er blevet ekspert i rengøring, har ansættelsen alligevel givet mig en masse kompetencer, jeg kan bruge fremadrettet. Det er jeg sikker på!

Først og fremmest er jeg meget taknemmelig over den måde medarbejderne i Kongsvang har taget imod mig på. Fra dag 1 har jeg været positivt overrasket over den flade organisationsstruktur og den meget åbne og forstående måde, man arbejder med sig selv og hinanden på. Jeg ser det som noget meget beundringsværdigt - og som noget, jeg er glad for at have været en del af.

Eftersom jeg nu er student, byder sommerferien på jagt efter et fuldtidsarbejde, så jeg efter sommerferien kan begynde at stå på egne ben, rent økonomisk - indtil jeg en dag skal beslutte mig for hvilken uddannelse, jeg vil give mig i kast med.

Tak for dejlig kage!

Med venlig hilsen Nicholas.

Og vi siger mange tak for din fine indsats hos os Nicholas - og mange gange held og lykke med fremtiden!

File 1 2

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden