PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

Specialesamarbejde med Pernille Lauritzen

Forandringsledelse i en multikulturel virksomhed

29. april 2016 

Kongsvang er en dynamisk virksomhed – konstant i bevægelse og med konstant behov for at levere og udvikle den bedst mulige service til vores kunder, samt skabe de bedst mulige arbejdsbetingelser for vores medarbejdere. 

Men selvom talemåden lyder ”forandring fryder”, så forholder det sig ikke altid sådan i virkeligheden. Det er derfor helt centralt for os, at vi har stor fokus på forberedelse, gennemførelse og evaluering af alle virksomhedens større forandringsprocesser. 

Vores studiemedhjælper, Pernille, der til dagligt læser på Aarhus Universitet, skriver for tiden speciale om forandringsledelse i multikulturelle virksomheder. Kongsvang, der på mange måder er en mangfoldig arbejdsplads, hvor rigtig mange nationaliteter mødes og arbejder sammen hver dag, har derfor valgt at indgå et specialesamarbejde med Pernille. 

Pernille vil undersøge implementeringsprocesserne vedr. Kongsvang INTRA – og har i den forbindelse udsendt spørgeskema til virksomhedens medarbejdere. Pernille har opnået en stor svarprocent, hvorfor vi først og fremmest gerne vil takke alle vores medarbejdere, der tog sig tid til at dele lidt ud af deres viden. 

Succesfulde forandringer - og stor forandringsparathed 

Pernille stiller i sit specialet spørgsmålet: 'Hvordan kan man via forandringsledelse sikre succesfulde forandringer i en multikulturel virksomhed'? 

I Pernilles spørgeskema stiller hun derfor spørgsmål til, hvor forandringsparate, Kongsvangs medarbejdere er. Her kommer hun blandt andet frem til, at der generelt er en meget stor forandringsparathed blandt vores medarbejderne. Dette er naturligvis noget, vi vægter højt - og sætter stor pris på. 

Det er rigtig dejligt at se, at så mange er positivt indstillet - og har mod på de kommende forandringer et nyt intranet vil medføre, samt at der er tillid til, at der vil være støtte fra både kollegaer, medarbejdere og ledelsen i processen.

 

IMG 7645

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden