Startskuddet for servicemedarbejder- modulet har lydt!

Startskuddet for servicemedarbejdermodulet har lydt!

Torsdag d. 14. juli 2016

Tirsdag d. 15. juni havde Kongsvang fornøjelsen af, at invitere det første hold servicemedarbejdere indenfor i vores uddannelsescenter på Klamsagervej. Siden da har vi allerede haft yderligere 8 hold på besøg, så det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at vi nu er godt i gang med undervisningen på servicemedarbejdermodulet i Kongsvang Academy.

Deltagerne på modulet har været en blandet flok, både kulturelt, sprogligt og i forhold til hvor i landet de arbejder, men der er dog ingen tvivl om, at alle deltagere er gået herfra med ny og brugbar viden, hvad end det har været nye ideer til en mere sammenhængende arbejdsgang eller forklaringer på, hvordan vi løser de forskellige arbejdsopgaverne her i Kongsvang.

Faglig stolthed og et diplom

Det er vores to HR- og uddannelseskonsulenter Cathrine og Karina, som underviser på modulet - og de er begge meget glade for, hvor godt modulet er kommet fra start. Cathrine fortæller, hvordan det tydeligt kan ses, at der gennem undervisningen ”bliver banket en stor portion faglig stolthed ind i servicemedarbejderne og at det giver dem en følelse af, at Kongsvang virkelig sætter pris på det stykke arbejde, de udfører i deres dagligdag”. I Kongsvang tror vi nemlig på, at det ikke er alle og enhver, der kan gøre rent - og at det er vores opgave, at klæde vores medarbejdere bedst muligt på, således de er i stand til at varetage deres arbejdsopgaver. ”Vi bruger også tid på, at fortælle medarbejderne, at vi stræber efter et værdifuldt samarbejde på kryds og tværs af både Kongsvang, medarbejdere og kunder - og at vi tager ansvar for vores medarbejdere, samt har stor respekt for det store stykke arbejde, de udfører hver dag”, fortæller Karina. Vi er derved glade og stolte over, at vi med servicemedarbejdermodulet rammer både faglige og rengøringstekniske områder omkring midler, metoder og ergonomi, samt formår at sende vores servicemedarbejdere hjem med et langt større tilhørsforhold til virksomheden – og derved understøtte Kongsvangs DNA.

Dagen i uddannelsescenteret byder også på frokost i vores kantine sammen med den resterende del af kontoret på Klamsagervej - og til slut får servicemedarbejderne overrakt et diplom for deres gennemførsel af modulet.

Vi tager et fællesbillede, så vi kan få etableret en ”wall of fame” med alle vores dygtige medarbejdere på.

Fullsizerender 21Fullsizerender 22

 

SM Hold 3 2 Fullsizerender 3

SM Hold 3 3

Fullsizerender 24Fullsizerender 27

Fullsizerender 28IMG 3718 3

Hold 4

Hold 8