PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

Tillykke til færdiguddannede driftsaspiranter

2. generation af Kongsvangs Driftsaspiranter færdiguddannet – og klar som nye arbejdsledere.

22. december 2014

Fredag d. 19.december var en begivenhedsrig dag i Kongsvang. Udover vores årlige juleafslutning, kunne HR Chef Martha Rygaard Sørensen ligeledes udnævne tre nye arbejdsledere, der gennem det sidste år har været driftsaspiranter i virksomheden.

Internt uddannelsesforløb

Driftsaspirantuddannelsen i Kongsvang er et intern uddannelsesforløb, hvorigennem aspiranterne opnår kompetencer til at forstå og drive ledelse i Kongsvang som arbejdsledere. Gennem tiden som aspirant kommer man hele vejen omkring arbejdslederfunktionen og dermed klædt på til at løse den ledelsesmæssige opgave ’by the book’ – og med øje for den enkelte medarbejder og kunde i Kongsvang.

Uddanne ildsjæle

Grundfundamentet og drivkraften i driftsaspirantuddannelsen er alle virksomhedens dygtige medarbejdere samt et brændende ønske om at rekruttere og uddanne internt. De, der indtil videre er blevet uddannet gennem driftsaspirantuddannelsen har alle været enten servicemedarbejdere eller tilsynsassistenter ansat her i Kongsvang.

”Det har været vigtigt for os, at rekruttere internt, idet vi har rigtig mange dygtige medarbejdere gående rundt ude hos vores kunder, som vi ønsker at kunne tilbyde en karrierevej”, fortæller HR Chef Martha Rygaard Sørensen og fortsætter:

”Det er ligeledes et fælles ønske fra Kongsvangs ledelse at uddanne ildsjæle, der brænder for servicefaget og ønsker at gøre en forskel”.

Fokus på faglighed, trivsel og arbejdsglæde

Gennem uddannelse vil vi ikke blot kunne højne vores faglighed, men også vores trivsel og arbejdsglæde. I Kongsvang ønsker vi, at vores medarbejdere gennem deres ansættelse opnår en tryghed i sit kompetencefelt samt løbende udvikler sig, og tager ansvar for egen læring. Dette mener vi, er medvirkende til en solid faglig ballast, en forståelse for sine omgivelser og vores kunders individuelle behov.

Tillykke med uddannelsen - og velkommen som arbejdsleder

Ciprian, Irina og Zbigniew har alle været aspiranter i 2014, og der er ingen tvivl om, at vi i Kongsvang er meget stolte af, at kunne fejre disse tre aspiranter og byde dem velkomne som nye arbejdsledere i virksomheden.

Alle tre aspiranter har gennem deres uddannelse gennemgået en stor udviklingsproces, hvor deres selvsikkerhed, faglighed samt lederegenskaber i den grad er blevet styrket – og vi er alle i Kongsvang stolte af, at sende dem ud til både medarbejdere og kunder.

Ciprian, Irina og Zbigniew – I ønskes alle stort tillykke med Jeres uddannelse, og vi glæder os til at følge Jer tæt i Jeres kommende job som arbejdsledere i Kongsvang.

 

 IMG_1065 kopi

 

 

 

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden