PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

To 5-års jubilarer gjort af ægte Kongsvang DNA

Kongsvang-ambassadører

Onsdag den 30. november havde vi fornøjelsen af, at fejre to kære medlemmer af Kongsvang-familien - nemlig Claudia Lavinia Socaci og Margaret Anne Stefanska, i anledning af deres 5-års jubilæer. Der var derfor fuldt hus på Klamsagervej, hvor familie og kollegaer var inviteret på en lækker tapasanretning og kage krydret med fine gaver, blomster og et par flotte og vedkommende taler fra hhv. Direktør Christina Nyhus, HR Chef Martha Rygaard Sørensen og Distriktschef Jacob Toft.

To seje kvinder

Christina indledte med, at ønske begge jubilarer stort tillykke - og fortalte derefter om de to kvinders vej fra servicemedarbejdere og til dér, hvor de er den dag i dag - Claudia som HR Trainer og Margaret som Serviceleder - ”I er levende beviser på succesen af Kongsvang driftsaspirantuddannelse” konkluderede hun. ”I er to seje kvinder - og I er dygtige til det, I laver - der er ingen over, ingen under og ingen ved siden af Jer to! I alt, hvad I gør, bekræfter I, at I er Kongsvang-ambassadører og er gjort af ægte Kongsvang DNA.” sluttede en stolt og smilende Christina af.

"I bukker ikke under, I finder veje"

Herefter fulgte Martha trop med flere rosende ord til de to kvinder; "I viser, at man kan være mor og have en karriere. I bukker ikke under, I finder veje." og lykønskede dem med dagen. Her var det tydeligt at mærke, at Martha var stolt og glad for, at have fået Claudia med på sit HR-team. Hun har fra start kunne se et stort potentiale, og forklare hendes førstehåndsindtryk af Claudia som "en pige med ben i næsen". "Du er jo vores karrierestige!" konstaterer Martha og henviser til hendes karriere i Kongsvang, hvortil hun tilføjede, "og nu får du lov til at videreudvikle den.".

Jacob tilsluttede sig de to andre og gav udtryk for sin store beundring for Margarets arbejde. "Du tager ansvar og går forrest for dine medarbejdere." forklarede han og lagde vægt på Margarets evne til at skabe det værdifulde samarbejde med både kunder og medarbejdere gennem hendes professionelle adfærd og stærke kommunikation.

En rørt Margaret takkede mange gange, ”Jeg vil bare sige, at jeg elsker mit job. Tusind tak alle sammen!”.

- Det er en fornøjelse at have så kompetente, vellidte og seje medarbejdere/kollegaer som en del af Kongsvang- familien. Tak fordi I er som I er - og endnu engang tillykke.

Fullsizeoutput Ee3

Fullsizeoutput Edf

Fullsizeoutput Edc

Fullsizeoutput Ee6

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden