PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

Velkommen til 2017

Kongsvang orientering

27. Januar 2017

Kongsvang på forsiden

Den første Kongsvang Orientering i det nye år omhandlede, at vi i år satser stort på markedsføring. Vi vil gerne være mere synlige og dette vil vi blandt andet blive på forskellige online medier, samt på forsiden af Ekstra Bladet - altså ikke med en skandalehistorie ;-) Men med det mere positive Kongsvang-budskab om, at rengøring er et håndværk. Derudover nævnte Christina, vores direktør, at vi skal huske vores salgsafdeling. Med mere markedsføring, kommer også at større arbejde for salgsafdelingen. Derfor skal vi huske at give dem et skulderklap for deres arbejde, mens Christina også bad os huske på, at "Vi er ikke bedre, end den rengøring, vi leverer hver eneste dag".

God kundedialog

Kongsvang Orientering satte også fokus på, hvad god kundedialog betyder. Dette blev gjort i form af en case-øvelse, hvor Dorthe og Laila, vores regionschefer, præsenterede et lille rollespil for os. Rollespillet afspejlede et dårligt møde mellem en fiktiv kunde og serviceleder fyldt med misforståelser. Øvelsen gik derefter ud på, at vi andre i små grupper skulle nævne 3 ting som gik galt i mødet og derefter 3 løsninger på disse. Dette blev til sidst til nogle fine plancher og fremlæggelser for alle fremmødte. Dette fokus på en god kundedialog, er et fokus, som Kongsvang ønsker at arbejde videre med i 2017, og det glæder vi os til.

Fernisering

Til KongsvangBar i december blev Vidal kåret som Cool DNA, og som nogle af jer måske husker, så fik han en gave – en tur ned på Aarhus Kunstakademi, hvor han skulle tegne croquis sammen med nogle af Kongsvang kollegaerne. De kreative udfoldelser skulle selvfølgelig præsenteres og vi afholdte derfor en lille uformel og sjov fernisering af de flotte stregtegninger, som senere kommer op at hænge i vores kantine her på hovedkontoret.

Kompetenceafklaring

Slutteligt brugte vi også fredag morgen på at kompetenceafklare vores serviceledere, med det formål at skabe overblik over behovet for fremadrettet kompetenceudvikling. Udgangspunktet for kompetenceafklaringen var vores fire kompetenceområder: kvalitet, serviceadfærd, ledelse og administration. Hos Kongsvang er det vigtigt for os, altid at udvikle og forandre os i en hensigtsmæssig retning og derfor er kompetenceafklaringer som denne, en vigtig del af vores virksomhed.

Vi byder i Kongsvang et 2017 hjerteligt velkomment. Der kommer til at ske mange spændende ting – og vi glæder os!

Fullsizerender 18

IMG 1503

IMG 7962

Fullsizerender 21

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden