PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

Fastelavn i Kongsvang

Vi byder sommeren velkommen

Fredag den 3. marts 2017 var en lidt anderledes dag på kontoret i Åbyhøj. Vi havde i anledning af fastelavn forsynet os med fastelavnsboller og udstyr til at slå ”katten af tønden”. Den slags bliver man åbenbart aldrig for gammel til, og vi var mange slikmunde, som tog kampen op – iklædt festlige hatte som vi havde fundet i gemmerne fra en tidligere fest. Udklædningen tillod os at være alt fra Minnie Mouse til engel og julemand, og det blev i sidste ende vores Head Of Sales Ronnie Friischman, der løb med sejren som Kongsvangs kronede kattekonge.

Alt i alt var det en anderledes ryste sammen-fredag, som efterfølgende gav anledning til en snak på kontoret om, hvad den besynderlige skik dækker over. I gamle dage var fastelavn en måde at fejre det nye år og overgangen fra vinter til sommer, og der var mere på spil end en glitrende papkrone fra en legetøjsbutik. Kattekongen – til hest – blev nemlig fritaget for at betale skat i et helt år, ligesom den stakkels kat, som dengang kom i tønden, blev set som heksens følgesvend og et symbol på det onde.

Den gamle skik fra hedensk tid satte således tanker i gang – ikke blot om slik, muskelstyrke og kollegialt sammenhold, men også om dyrevelfærd, tid og traditioner.

Image 1

Image 3

Image 2

Image 4

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden