100-års fødselsdag

En stor dag

På hovedkontoret i Åbyhøj bredte der sig fredag morgen en duft af røræg, bacon og amerikanske pandekager. Der var nemlig dækket op til lækker brunch og flag, da vi fredag morgen var inviteret til ‘100-års’ fødselsdag i kantinen.

 

40 års fødselar med ja-hat

Den første fødselar vi kunne fejre, var Heidis assisterende serviceleder, Thomas, der netop har rundet de 40 år. Heidi kunne med et stort fødselsdagsknus overrække blomster og en fin gave til Thomas. I samme forbindelse benyttede hun lejligheden til at knytte et par ord om deres gode samarbejde, ”Du er min assisterende serviceleder, og det er jeg bare super glad for. Du er en mand med ja-hat og har man brug for hjælp, så springer du til. Lige nu må jeg for eksempel undvære dig lidt, da du dagligt springer ind i bilen og kører til Nordjylland for at assistere.” sagde Heidi og sluttede “Jer så glad for vores samarbejde – vi er blevet et rigtig godt team. Stort tillykke med fødselsdagen, Thomas”.

IMG 7309 

 

Passion og lun humor

Dagens næste fødselar, vores ene direktør, Jørgen, havde Martha fornøjelsen af, at kunne præsentere. “Du har jo ikke officielt nogen chef, så derfor har jeg fået lov at sige et par ord.” indledte hun med et blink i øjet. Martha fortsatte “Jørgen, du er et lunt, varmt og behageligt menneske. Du er en rigtig I’er”, som kendetegnes ved at være udadvendt, entusiastisk, optimistisk og humørfyldt. “Verden ville være kedelig uden I’ere - de gør den til et farverigt sted. Du har evnen til at få folk til at føle sig godt tilpas og du brænder for det du gør. Kongsvang er din passion.”

 

IMG 7318

 

“Du har en stor faglig viden - og du har en særlig evne til at skabe og bevare en god relation til vores kunder. Alle laver fejl indimellem, men det der gør en forskel er, når kunderne kan mærke, at man hører dem og reagerer. De betyder meget for dig, hvilket også giver en meget stor respekt den anden vej - de ved at der bliver taget hånd om tingene.”. Til sidste tilføjede Martha, igen med et glimt i øjet “Man siger humor ikke har en farve, men det er løgn. For din humor er jo komplet sort!”. Jørgen grinede og nikkede bekræftende. Og med det overrakte Martha en gave, der passede aldeles perfekt til føromtalte humor – nemlig et stykke jord i Skotland og dermed titlen som Lord! Jørgen fik desuden overrakt en buket blomster og en god bog om Toscana.

 

IMG 7332

 

Stort tillykke til begge fødselarer med de hundrede år.