PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

Ana-Marias 5 års Jubilæum

5 år – så skal der mere til end brød med smør!

Ana-Maria Maxim er fra Rumænien og har boet i Danmark i 7 år – I fem af dem, har hun arbejdet hos Kongsvang. Den 16. august i år, kunne Ana-Maria nemlig fejre 5-års jubilæum.

Ana-Maria's jubilæum blev fejret på EUC i Sønderborg, med de nærmeste kollegaer og Ana-Maria's svigerforældre. Der blev serveret smørrebrød til frokost og herefter kaffe og kage. Dorte, Ana-Maria's nærmeste leder, holdte som traditionen foreskriver en kort tale og overrakte hende blomster og gave. 

Ana-Maria startede i Kongsvang som afløser, men viste sig hurtigt både dygtig, ansvarsfuld og arbejdsom, hvorfor hun hurtigt fik flere og flere timer. Dernæst blev hun kvalitetsassistent, så tilsynsassistent og nu arbejder Ana-Maria som assisterende serviceleder sammen med Dorte i region Syd. Hun er dermed et levende bevis på mulighederne i Kongsvangs interne karrierestige. 

Dorte siger følgende om Ana:
”Ana-Maria er en ualmindelig sød pige og vi har et tæt samarbejde udover det sædvanelige. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om at hun selvfølgelig skulle have chancen for at blive assisterende serviceleder da muligheden bød sig. Jeg ved, at vejen hertil har været en udfordring fra Ana-Maria og det har krævet benhårdt arbejde. Men Ana Maria er en arbejdshest, hun er god til at lytte og så er hun lærenem. Jeg føler derfor at Ana Maria er landet et rigtig godt sted som assisterende serviceleder. Jeg er stolt af hende!” 

Spørger man Ana-Maria selv – og det kan man, for hun har lært sig selv det fineste dansk – så har hun "udviklet sig sammen med Kongsvang". Og selvom man har boet i et andet land i mange år, så lærer man noget nyt hver dag. Ana-Maria blev for eksempel glædeligt overrasket sidste fredag, da det gik op for hende at smørrebrød er mere end blot brød med smør :-)

Mange tak for indsatsen, Ana-Maria, og stort tillykke!

 Ana -Maria1

Ana -Maria2

Ana -Maria3

Ana -Maria4

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden