PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

Førstehjælp er noget vi giver til hinanden

Hverdagens helte – nu med nypudsede førstehjælpsevner!

En sjov, udfordrende og lærerig KongsvangBAR var på programmet, da vi sidste fredag havde besøg af First-8, der underviste os i førstehjælp og hjertestarter. For rengøring er ikke bare rengøring, det er en tillidssag, også når det kommer til sikkerhed. Og nu er en god flok Kongsvang-medarbejdere klar til at redde liv og gøre en forskel, når det gælder. Om uheldet en dag er ude på kontoret, landevejen, hos en kunde eller når vi er ude at handle på vej hjem fra arbejde - så er vi godt klædt på til at tage hånd om situationen.

Et alvorligt uheld kan være både grumt og angstfremkaldende, men det behøver læreprocessen i førstehjælp og hjertestarter ikke at være. First-8-teamet balancerede mellem en både alvorlig og humoristisk tilgang til at lære de grundlæggende førstehjælpsteknikker, hvilket ramte plet i vores Kongsvang-hjerter og gjorde undervisningen til en leg.

Vi fik prøvet førstehjælpsteknikker af på hinanden, repeteret huskereglerne og fik os nogle gode grin og lærerige overraskelser oven i hatten. Bl.a. i forhold til hvor tungt det kan være at bære en slap kollega i sikkerhed eller hvor hårdt man skal trykke for at give hjerte-lunge-redning. Vi blev heldigvis forsikret om, at ægte omstændigheder som oftest også giver ekstra hestekræfter! :-)

IMG 1130

IMG 1181

Med nypudsede førstehjælpsevner kan vi nu fortsat passe godt på hinanden. Og fra i dag kan vores hjertestarter desuden findes tilgængelig hele døgnet rundt udenfor vores hovedkontor på Klamsagervej 2, Åbyhøj.

Er du i tvivl om, hvor der findes en hjertestarter nærmest dig? Så tjek hjertestarter.dk

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden