PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

Hurtig, hurtigere, Mathilde!

Ny sponsoraftale med fart på

Kongsvang har indgået et samarbejde om et sponsorat af det spirende stjernefrø og 800-meter-løber, Mathilde Diekema. Mathilde har dyrket atletik siden hun var 12 år, men tog sidste år en beslutning om at fokusere 100% på 800-meterløb, hvor hun mærkede et særligt drive og potentiale. Beslutningen bar hurtigt frugt og Mathilde har sidenhen høstet det ene flotte resultat efter det andet. I sommers vandt hun DM sølv, mens hun vandt DM guld i indendørssæsonen.

 

Hvorfor dette sponsorat?

Vi kender Mathilde som en ordentlig, professionel, målrettet og virkelig hurtig løber – alle værdier som vi i Kongsvang værdsætter højt. Det gør sponsoratet af Mathilde til et oplagt valg. Desuden vil Kongsvang med dette sponsorat gerne støtte en sport, som ellers nemt har det med at blive overset til fordel for holdsport.

 

Men hvad skal pengene bruges til?

Som elitesportsudøver og biologi studerende på Aarhus Universitet, er der ikke tid til et studiejob. Derfor beskriver Mathilde det som et privilegie at Kongsvang har valgt at sponsorere hende. “Det er en kæmpe hjælp. Jeg er virkelig taknemmelig for at I vil sponsorere mig!” udbryder Mathilde til vores indledende møde om sponsoratet. “Det skal du ikke være, du skal bare gå ud og give den gas!” svarede vores direktør, Christina, med et glimt i øjet.

De sponsorerede penge går til deltagelse i stævner, behandlinger når kroppen driller, træningslejre og løbeudstyr – alt sammen noget, som er med til at forbedre Mathilde, som den suveræne løber hun i forvejen er, og give hende de bedste vilkår for at nå drømmen om OL i 2020.

Vi tror på Mathilde og er stolte af, at hun fremadrettet bærer vores navn. Og vi glæder os til at følge hendes præstationer i fremtiden – hvis vi altså kan følge med!

 

Fakta

  • Mathilde Diekema er 25 år og fra Randers.
  • Mathilde er medlem af Aarhus 1900.
  • Mathilde har tidligere vundet DM i Højdespring og 7-kamp.
  • Mathilde er danmarksmester i 800 m løb.
  • Mathildes personlige trænere er Mookie fra AGF og Rachid fra Aarhus 1900.
  • Mathilde stræber efter OL i august 2020.
  • Mathilde læser Biologi på Aarhus Universitet.
  • Næste løb: Tracks Aarhus, den 21. Maj.

Image

Viby 2

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden