PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

Juleafslutning på danskholdene

Jul på skemaet

23 af Kongsvangs hverdagshelte har siden august knoklet på for at blive endnu bedre til dansk. De har de sidste 4 måneder modtaget 75 lektioners praksisnær danskundervisning, bestående af blandt andet grammatiske øvelser, læsning, samtale og rollespil relateret til arbejdet – alt sammen på dansk. I uge 49 var temaet for danskundervisningen jul, for der blev nemlig holdt juleafslutning på sæsonens 3 danskhold, inden eksamen i uge 50. 

 

Ingen jul uden sang og søde sager 

Til juleafslutningen havde medarbejderne hver især medbragt forsyninger til den søde tand – nogle flere end andre, for hvad er jul og hygge uden sukker? Men før der skulle nydes, skulle der ydes. Danskkursisterne gennemgik sidste uges prøveeksamen, kiggede på fejltyper og talte om, hvad de hver især skulle have fokus på til eksamen. 

Herefter var det endelig tid til råhygge med slik og kager, mens der blev sunget danske julesange og talt om ord og indhold. Der blev også talt om forskellige juletraditioner, religioner og kulturer (alt sammen på dansk), og på den måde blev danskkursisterne klogere på hinanden og på forskellige fortolkninger af højtiden. 

IMG 20181210 103026

IMG 20181203 141230

Pakkespil og højt humør

Pakkeleg er en juleklassiker og en julefavorit i Kongsvang. Derfor var der ingen tøven, da juleafslutningen skulle planlægges – der skulle spilles pakkeleg! Hver danskkursist havde således medbragt mindst én pakke til juleafslutningen, og disse blev nøje studeret, vejet og følt på, inden start. Og da den første terning ramte bordet, var legen i gang og støjniveauet konstant stigende. Med højt humør og stort engagement flyttede pakkerne hastigt hænder, indtil alarmen lød, og nogle kunne juble, mens andre havde mindre held. 

Det blev til en lærerig og rigtig hyggelig danskundervisning, hvor maverne blev fyldte, sangstemmerne smurte og konkurrencelysten stillet. 

 

Vi ønsker alle vores danskkursister held og lykke til eksamen samt en god jul og et lykkebringende nytår! Vi glæder os til en ny omgang danskundervisning i starten af 2019.

IMG 20181210 125016

File1 3

File5 1

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden