PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

Nomineret til EY Entrepreneur of the Year 2018

Vilje, vækst og gode værdier

Vi er stolte af at fortælle, at Kongsvang i år var nomineret til EY Entrepreneur othe Year 2018, som én af fem virksomheder i Region Midtjylland 

Der er tale om verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence og for at blive nomineret skal man som virksomhed, sætte høje standarder for sig selv, viser ekstraordinært gåpåmod og vilje til at lykkes. Man skal bidrage til samfundet ved at være innovativ og en pioner inden for sit område, og der skal være ambitioner om- og potentiale for vækst. Vækst er vigtigt for at komme i betragtning til prisen, men virksomhedens værdier, ledelse, fokus på diversitet og samfundsmæssige engagement er mindst lige så vigtige elementer i konkurrencen om at blive årets EY Entrepreneur Of The Year. 

Kongsvang har sammen med fire andre virksomheder i Region Midtjylland scoret højest på disse parametre, og vi er enormt glade for anerkendelsen af vores arbejde og stolte af at være nomineret til prisen som EY Entrepreneur Of The Year 2018. 

 

Sund økonomi 

I Kongsvang går det altså ret godt – også med økonomien. I en undersøgelse foretaget af erhvervsdatabasen BIQ for Jyllands-Posten ligger Kongsvang på listen over de 10 virksomheder i servicebranchen med den bedste afkastningsgrad. Afkastningsgraden viser, hvor god en virksomhed er til at generere et overskud af den investerede kapital, og med en afkastningsgrad på hele 14,7 procent ligger Kongsvang altså lunt i svinget sammenlignet med andre danske servicevirksomheder. 

Den sunde økonomi betyder, at Kongsvang er en sikker satsning for både kunder og medarbejdere, der med ro i maven kan vælge Kongsvang som serviceudbyder, samarbejdspartner og arbejdsplads. 

 

Tak for den flotte nominering og tak til alle vores medarbejdere, hvis store, daglige indsats gør Kongsvang til den virksomhed den er i dag.

2

Læs mere

Læs mere om Kongsvangs DNA her...

Flere nyheder

Klik for at komme tilbage til nyhedsforsiden