PASSIONERET LEDERSKAB
ÅBENHED OG ÆRLIGHED

Nu' det jul igen

Tre gange festlig juletræsfest

Domn, domn sa-naltam! Przybie eli do Betlejem pasterze. We Wish You a Merry Christmas. Denne weekend har vi sunget julesange på flere forskellige sprog.

Juletræsfesten er en tradition der går lige så langt tilbage som Kongsvang selv. Det er julehygge med sang, dans, æbleskiver, gløgg og alt hvad der ellers hører til – og så foregår festlighederne forskellige geografiske steder, således alle vores medarbejdere har mulighed for at deltage. I en virksomhed som vores, hvor medarbejdere er spredt ud over en stor geografi og hvor alle ikke møder og ser hinanden hver dag, er det en stor fornøjelse at komme hinanden ved på denne måde. Julen varer desværre ikke lige til påske. Men efter en weekend med juletræsfester i Kongsvang har vi ellers allerede lyst til at gøre det igen.

Vi startede således i Støvring, var derefter i Aarhus og rundede juleturen af i Middelfart. Til hver fest var medarbejdere dukket op fra nær og fjern og mange havde også taget familien med, så der blev spist julelækkerier og juleklippet til den store guldmedalje. Der var masser af glædelige gensyn med kolleger rundt omkring i landet og heldigvis tid til at få snakket, mens børnene var optaget af at lave kunstfærdigt julepynt til juletræet.

Konkurrence-lysten fik også lov til at udfolde sig, da det gik løs med banko på klassisk (og dog helt særlig) manér. De mange numre blev nemlig råbt op på både dansk, engelsk, polsk og rumænsk, så alle kunne være med.

Vi sluttede hver juletræsfest af med festlig dans og sang om juletræet. Tak til alle der deltog og bidrog til nogle skønne juledage. Rigtig glædelig jul – og på gensyn til næste år!

IMG 5720 2

IMG 5598 2

IMG 5711 2