Kongsvang

Vinduespolering

Se verden gennem skinnende rene vinduer

Fugleklatter stjæler din opmærksomhed. Du kender det godt. Man kan godt se forbi dem, men de kan aldrig helt ignoreres. Derfor skal de selvfølgelig væk, og vi tilbyder gerne at fjerne dem for jer. Sammen med alt det øvrige skidt og snavs, som det danske vejr dagligt efterlader på jeres vinduer. Vi har jo allesammen brug for at kunne kigge ud mod verden, og det er altså lidt rarere, når ruden er skinnende ren.

Services - rene vinduer og pæne facader

Nu nævnte vi fugleklatterne. Vi kunne også have nævnt striber på vinduerne. De har lidt den samme effekt, for de tager fokus fra det, man gerne vil kigge ud på. Men perfekt polerede vinduer kræver de rette redskaber og den rette faglighed, og det stiller vi gerne til rådighed.

Vi tilbyder vinduespolering af alle typer vinduer. Sprosser, spejle, butiksvinduer og vinduet på 4. sal. Indenfor og udenfor, og naturligvis med svanemærkede produkter. Trænger facaden til en rensning, klarer vi også den. Det kan være i faste intervaller eller ved tidsbestilling; altså lige når det passer jer.

Services - helt konkret

Vi kan polere vinduer og rense facader af alle typer. Afhængigt af opgavens karakter trækker vi både på traditionelle og moderne metoder og redskaber. Er der vinduer, som er vanskeligt tilgængelige, kan vi f.eks. tilbyde vinduespolering med teleskopstænger. Metoden gør det muligt at polere vinduer i højden uden at anvende lift eller stige. Er jeres facader eller bygninger blevet medtagede af vind og vejr – eller graffiti – kan vi både tilbyde rensning og efterfølgende imprægnering. Her afhænger metoderne helt af typen af snavs og typen af underlag. Vi renser altid med størst mulig hensyntagen til miljøet.

Sådan samarbejder vi

Vi er gode til at lytte, og samarbejdet starter altid med en gennemgang af jeres behov og jeres faciliteter, en god forventningsafstemning og herefter en klar, realistisk og målbar aftale. Vi tilbyder naturligvis faglig sparring i forhold til jeres ønsker, så vi sammen sikrer, at aftalen lever op til jeres forventninger.

Når aftalen træder i kraft, er kvalitetstilsyn, dokumentation og dialog hele centrale indsatsområder, som sikrer, at I altid får den service, I har betalt for. Vores kvalitetssystem er gennemprøvet og velfungerende, og giver jer som kunder mulighed for altid at kunne følge med.

De bedste samarbejdspartnere

Vores vindues- og facadeservices hører under vores Facility Service. Det betyder, at arbejdet udføres af vores dygtige samarbejdspartnere, som er specialister på området. De er, ligesom Kongsvang, godkendt til Servicenormen, hvilket betyder, at der er ordnede forhold hele vejen rundt. Vi står på mål for kvaliteten, og uanset hvor mange services I vælger igennem Kongsvang, så gør vi det stadig nemt for jer med én primær kontaktperson og kun én samlet faktura.

Ring til Gitte

Har I brug for en uforpligtende snak eller et konkret tilbud, er vi altid klar med en kop kaffe eller en snak over telefonen. I ringer eller skriver blot til Gitte Rohmann i vores kundeservice.